Udskyder indvielse af træningsbane
BRØNDERSLEV: En ny træningsbane til omkring 100.000 kroner ved Neuroenhed Nord i Brønderslev skulle have været indviet 23. september, men det aktuelle corona-udbrud, der har ramt Brønderslev kommune, har resulteret i, at festivitasen nu udskydes.
Det oplyser Per Hardahl, der er formand for Støtteforeningen for Neuroenhed Nord, der har samlet penge ind til banen.
Neuroenheden arbejder med folk, der eksempelvis har fået en hjerneskade på grund af blodpropper eller hjerneblødninger, og banen - der har været i brug i flere måneder - betyder, at der er blevet bedre træningsforhold for patienterne.