Billede beskrivelse

Udsat men værdsat

28. august 2017 kl. 10.27

Familie og beskæftigelsesrådmand MaI-Britt Iversen holdt åbningstalen, da Udsattedagen 2017 blev afviklet i Aalborg.

Det foregik på sportsaktivitetspladsen ved Jomfru Ane Parken på Havnefronten.

Som arrangør stod Sand, de hjemløses landsorganisation i Nordjylland, der arbejder på at forbedre forholdene for de hjemløse.

De socialt arbejdende frivillige foreninger i Aalborg var også til stede på Udsattedagen.

I lunt sommervejr afviklede man et flot arrangement for udsatte og borgere i Aalborg med musik, idræt og politisk debat.

Udsattedagen er ud over hyggeligt samvær også tidspunktet, hvor politikere og udsatte borgere mødes til en snak om de problemstillinger, som fylder i hverdagen hos de udsatte.

I en paneldebat, under ledelse af stifter af projekt Udenfor, Preben Brandt, havde en række lokale byrådsmedlemmer stillet sig til rådighed.

På idrætspladsen blev der dagen igennem dystet i blandt andet Høvdingebold, og det blev holdet fra Kofoeds Skole, der trak det længste strå. Café Væxt blev nummer to, medens et humørfyldt Hus forbi-mandskab måtte tage til takke med tredjepladsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste