Billede beskrivelse

Tyve elsker ligusterhække

30. september 2017 kl. 09.37

Brønderslev Grundejerforening har sat fokus på de mange indbrud, der har været i området.

"Stop tyven" var temaet for aftenen for foreningens medlemmer og ikke-medlemmer. Mødet var arrangeret i samarbejde med politiet og et alarmselskab.

Knud Rasmussen fra det kriminelle præventive sekretariat konstaterede, at mulighederne for indbrud har ændret sig, sammen med at mulighederne for at afsætte de stjålne varer er blevet forbedret. Tilbage før ligusterhækkens tid, hvor husene lå frit ud til gaden da var der større mulighed for at blive set.

Så kom ligusterhækken. Den enkelte grund blev omkranset af hæk på alle fire sider og i en højde på mindst 1,80 meter. Hermed blev der skabt gode muligheder for et indbrud uden at blive set.

- I dag er mulighederne for afsætning af tyvegods også blevet meget større en dengang. Dagblade reklamerer med salg af brugte ting også de sociale medier bliver brugt. Det tyveknægtene går efter i dag er let omsættelige vare som smykker, sølvtøj, pc’er, mobiltelefoner samt kontanter.

- Så længe der er et grå markedet for afsætning af tyvekoster, vil det være attraktiv at lave indbrud, understregede Knud Rasmussen.

Antal af indbrud har været højere en det er i dag. Statistikken viser, at indbrud hos industrien og erhverv er faldet mest i dag. Det har også været denne kategori der hurtigst har indset, at der skulle etableres en fysisk beskyttelse for at imødegå tyverier. De indhegnede deres grundareal med et gennemsigtigt trådhegn og etablerede adgangskontrol og tyverialarm.

- Grundejere har ikke umiddelbart set, at en bedre fysisk beskyttelse vil være nødvendig for at sikre sig mod indbrud. I Holland blev der indført ved lov, at alle nye huse skulle opføres og sikres således, at det minimum skulle tage tre minutter at begå indbrud. Dette har medført, at disse huse ligger 30 procent lavere i indbrud end de huse som er bygget før loven trådte i kraft.

Så vi som grundejer skal i gang med en bedre fysisk beskyttelse af ens bolig. Udgangspunkt herfor er følgende:

De fleste indbrud sker i dagtimerne, hvor der ingen personer er til stede. Ved de fleste indbrud afmonteres en rude.

Knud Rasmussen opfordrede til at skifte gamle låse ud med nye. De gamle kan dirkes op. Ligeledes opfordrede han til, at huset ser beboeligt ud - også når man tager på weekend eller ferie. Bagsiden af huset skal også sikres med lys.

Af andre tiltag opfordrede han til at indgå nabohjælp og installere indbrudsalarm.

Politikommissær Kaj-Verner Jensen fra det lokale politi i Frederikshavn, hvorunder Brønderslev Kommune hører, afsluttede med en orientering om politiets organisation i Nordjylland og kom også i sit indlæg ind på, at det er sjældent, der skete indbrud i andelsboliger, og det skyldes, at der næsten altid er nogen hjemme i nogle af boligerne. Kaj-Verner Jensen kunne oplyse, at der til dato havde været ca. 100 indbrud i år under postnummeret 9700.

På et spørgsmål herom, hvor stor en opklarings procent der så var, nævnte han 10 til 13 procent.

- Det er ikke noget at prale af. Opklaringsprocenten varierer meget alt afhængigt af, om den pågrebne tyveknægt har mange indbrud på samvittigheden.

Notering af alle serienumre på tv og pc m.m. vil også være end god hjælp for politiets i opklaring. Billeder af sine smykker og sølvtøj er ligeledes en stor hjælp.

Kaj-Verner Jensen kom også ind på nogle af de områder som hans kollega havde været inde på, blandt andet fremhævede han Nabohjælp som en god præventiv ordning mod indbrud.

Kaj-Verner Jensen oplyste at politiet har en app (politi) til din mobil, hvor man kan læse om, hvad der sker inden for politiet.

Til slut gav Henrik Israelsson og Michael Knudsen en orientering firmaet Verisure, som er et firma der leverer alarmanlæg, hvor Michael Knudsen er firmaets repræsentant for Brønderslev området. Her fik vi blandt andet fremvisning af det materiel, som hører til et alarmanlæg. Anlægget omfatter muligheden for sensorer som registrerer indbrud, røgdetektor som registrerer røg, åbningskontakt som registrerer åbne døre og vinduer, tænd og slukke funktioner og med alarmoverførelse til vagtcentral.

- Grundejer9700 vil forsøge at indgå en aftale med firmaet om en fordelagtig aftale for vore medlemmer, fortæller Svend Andersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste