Tyske og danske unge til pinsetræf i kirken
Unge fra Danmark og Tyskland mødtes i Brønderslev Kirke
BRØNDERSLEV: 20 unge fra Tyskland og Danmark var i fire dage til træf med overnatning i Brønderslev Kirke i pinsen.
Det oplyser sognepræst Kristian Brogaard.
- Tre voksne ledere og 20 teenagere udvekslede erfaring i at være ledere i kirken. Dagene bød også på rockgudstjeneste, engelsk pinsegudstjeneste på Hirsholmene og international gudstjeneste anden pinsedag. De unge underviste hinanden i kommunikation og de fem gruppefaser. Det blev til nye venskaber trods udfordring med sproget, oplyser han.
De unge ser frem til at mødes næste år, syd for Hamburg i en stor ungdoms lejr, hvor 2000 unge deltager.
Det hele sker som en del af KUL (Kirkens Ungdoms Lederuddannelse), som nu er i gang for fjerde sæson i Aalborg Stift. De unge mødes hvert år til udveksling med de tyske unge skiftevis i Danmark og Tyskland.