Turnering for frivillige
Brønderslev Golfklub har netop afviklet Min Købmand Jerslev frivillighedsturneringen, hvor der deltog 68 medlemmer.
Frivillighedsturneringen er for de medlemmer, som har ydet klubben frivilligt arbejde i sæson 2017. Præmierne blev sponsoreret fa Min Købmand Jerslev ved Preben Svendsen - med flotte etiketter på vinflaskerne.
Desværre regnede det fra morgenstunden, men efter et par timers spil klarede det så fint op. Og så hjalp det også på spillet, at bestyrelsesmedlemmer Ole Ravnslund og Jens Jørn K. Jensen var rundt med en lille bitter samt lidt varm kaffe og kakao til alle spillerne.
Efter turneringen havde Brønderslev Golfcafe lavet en buffet til spillerne.
Inden præmieoverrækkelsen roste formand Kirsten Juel Jensen alle frivillige for deres store indsats over for klubben. Uden frivillige - Ingen klub.
Resultatet af turneringen blev:
A-rækken: 1. pr. Jørgen Sørensen, 35 point, 2. Kirsten Juel Jensen, 33 point, 3. pr. Glen Goddard, 32 point og 4. pr. Kim Hvid Jakobsen, 32 point. Glen Goddard var også bedst på de sidste ni huller.
B-rækken: 1. Jan Krølle Nielsen, 35 point, 2. Jens Koudal Frederiksen, 32 point, 3. pr. Jens Regner Sørensen, 31 point og 4. Birgit Christensen, 31 point. Jens Regner Sørensen var også bedst på de sidste ni huller.
C-rækken: 1. pr. Peter Kristiansen, 33 point
D-rækken: 1. pr. Lars Thøgersen, 24 point.
Mest lige drive blev vundet af Børge Ziegler.
Tættest på flaget blev vundet af Mogens Nielsen.