Tur til rododendronhave
Husholdningsudvalget i Serritslev har torsdag 3. august tur til Haven Skovly, som Vagn Krogholm, Skovlyvej 31 i Sindal, har.
- Der er tale om en alsidig have med store staudebede, roser, hostaer, stedsegrønne træer og buske samt drivhus og 500 rododendron. Der er plantesalg, fortæller Margith Holm fra Serritslev Husholdningsudvalg.
Husholdningsudvalget er vært ved kaffe og kage. Der er afgang fra Vendelbohallen i Serritslev klokken 18, men der skal ske tilmelding.