TUBA-foredrag

02. oktober 2017 kl. 05.31

Er du din egen værste kritiker? Kæmper du med at leve op til din egen perfektionisme?

Det kan have mange følger at være vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. Barnet kan stå med følelsen af et stort ansvar for familiens trivsel. En af de største konsekvenser er ofte, at man ikke føler sig god nok, før alt er perfekt. Det kan man høre mere om, når TUBA Aalborg holder gratis foredrag med temaet “Selvkritik og perfektionisme" i aften kl. 19 i Huset på Hasserisvej. Foredraget handler om det store behov for kontrol og ansvar, der kan følge en, når man er vokset op i en misbrugsfamilie. Der kommer forslag til, hvad man kan gøre for at ændre det, så man kan leve et liv, hvor urimelige krav og behov ikke styrer ens hverdag. Arrangementet er gratis og henvender sig til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer.

TUBA er en landsdækkende organisation, der hjælper unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer. Hjælpen er gratis og anonym.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste