Tre kor i Jerslev indleder sæson
Både børn og voksne kan være med til at synge
JERSLEV: Flere kor i Jerslev har sæsonstart. Det er spirekoret, B&U koret samt et voksenkor i Jerslev Kirke, og der er plads til flere deltagere. Det oplyser organist og korleder Jørn Andersen.
Første øvegang er torsdag 23. august, hvor alle kor møder ind klokken 14.10.
De to børnekor øver hver torsdag eftermiddag, og korene medvirker ved tjenester i kirken og til koncerter.
- Korene skal i efteråret på korstævne i Aalborg og synge sammen 200 andre sangglade børn og unge i anledningen af at Folkekirkens Ungdomskor der i år fylder 50 år. Her kommer de til at opleve de meget dygtige korledere Signe Sørensen og Jonas Rasmussen, oplyser Jørn Andersen.
For de voksne bliver der kor hver torsdag aften. Koret synger koncerter og medvirker lejlighedsvis ved gudstjenester i kirkerne.
Alle kan komme og se, om det er noget for dem. Koret skal i efteråret lave workshop og koncert sammen med gospelsangeren Laura Kjaergaard fra X factor.
Alle korene undervises og dirigeres af kirkens organist Jørn Andersen.