Billede beskrivelse

Travlt år hos Kræftens Bekæmpelse

09. marts 2018 kl. 07.35

Ulstedparken dannede onsdag aften ramme om den årlige generalforsamling hos den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse. Formand Tove Pedersen indledte med et tilbageblik på stort og småt. Hun hæftede sig blandt andet ved landsindsamlingen, der var årets største begivenhed. Kræftens Bekæmpelse deltog desuden i Pinc Cup i regi af Hals Golfklub, ligesom afdelingen var på plads med en stand ved Seniorfestivalen i Hou. Ligeledes bemærkede Tove Pedersen, at motionsarrangementet Lyserød Lørdag i år blev afviklet i Hals med både hel- og halvmaraton på programmet.

Sammen med Inga Gaarn og Birgitte Sloth Hansen blev Tove Pedersen genvalgt til bestyrelsen.

Som noget nyt blev generalforsamlingen i øvrigt indledt med spisning. Dagli’brugsen i Hou havde doneret maden på en aften, der også omfattede et foredrag med Maren Moltsen fra Kræftens Bekæmpelse. Hun berettede om kommunikation i forhold til samtaler om kræft og andre svære emner. Foredraget gav anledning til god debat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste