Billede beskrivelse

Travle tider for Ældre Sagen

Mange aktiviteter i den nye sæson

23. august 2018 kl. 13.33

Den lokale afdeling af Ældre Sagen er klar til en ny sæson. Ud over de aktiviteter, der annonceres på "Opslagstavlen" i Hals Avis, er der som altid lagt op til faste ugentlige tiltag.

Der fristes med udfoldelser for enhver smag, og på Værestedet i Gandrup er der blandt andet bogklub og it-café på programmet.

På Fjordparken i Hals er Ældre Sagen på banen med bridge og kortspil.

I Hals er der desuden yoga, styrketræning, petanque, kroket og bowling.

Desuden danner lokaler hos Sparekassen Vendsyssel ramme om en datecafé, og på Ladegården holder en litteraturkreds til. Ligeledes bydes på motion for ældre på Englodden. En gang om måneden er der fællesspisning på Fjordparken.

Også Hassinghave i Vester Hassing byder sig til med aktiviteter under Ældre Sagen. Slægtsforskning, it-cafe og hjælp til at få styr på digitale billeder udgør en del af programmet. Derudover bydes på et hyggehjørne samt undervisning i tysk. Ligeledes står Ældre Sagen bag et hold af frivillige, der kører ture med gangbesværede. På Hassinghave afvikles også gymnastik for damer og herrer og der er planer om to søndagscaféer i efteråret.

Det endelige program kan ses på www.aeldresagen.dk/hals

Der holdes årsmøde 12. marts 2019 på Hassinghave.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste