Billede beskrivelse

Travle markedsdage i Jerslev

30. juni 2024 kl. 19.00

JERSLEV: Fire hektiske dage er overstået i Jerslev. 

Idrætsforeningen JSI kan se tilbage på endnu et veloverstået marked med solide besøgstal. Allerede torsdag aften var der fuldt hus i teltet til markedsbanko. 

Billede beskrivelse

JERSLEV: Siden gik det fredag, lørdag og søndag løs med et væld af aktiviteter for alle aldersgrupper. Op imod 10.000 gæster lagde vejen forbi markedspladsen, der alle dage var indrammet af både kræmmerboder, tivoli og masser af musikalske indslag. 

Billede beskrivelse

Både fredag og lørdag stod såvel Shubiduo som DJ Melinda for en stor del af underholdningen. Ligeledes var Under Bøgen, Fisker og Jensen samt Jerslev Byorkester med til at skabe høj stemning i teltet, der under hele markedet fristede med forskellige udgaver af Dagens Ret. 

Billede beskrivelse

Lørdag havde værterne fået hjælp af Landbo Ungdom til at arrangere traktortræk. Endvidere bidrog Sima Helikopter med luftbåren sightseeing over Jerslev på en dag, der blev rundet af med EM-fodbold på storskærm og fest i teltet.

Billede beskrivelse

Søndag bød blandt andet på børnefestival med Michael Bach, optog gennem byen og koncert med Ib Grønbech, inden JSI rundede markedet af med udtrækning af tombolaens gevinster.

Omkring 100 frivillige bidrog til arrangementet, der forventes at indbringe et overskud i omegnen af 150.000 kr.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste