Billede beskrivelse

Travl sommer med Ældre Sagen

30. maj 2017 kl. 09.19

Selv om sommeren står for døren, fortsætter Ældre Sagen i Hals sit høje aktivitetsniveau. I Datastuen på Torvet 1 i Hals bydes der udover hjælp til IT også på vejledning i mere generelle spørgsmål.

Det sker den 1. og 3. onsdag i månederne juni, september, oktober og november, hvor medlemmer af bestyrelsen er til stede med kaffe på kanden. Har man noget på hjertet eller nye ideer til fremtidige aktiviteter, er man velkommen. Fremadrettet opgraderes foreningens dataudstyr i øvrigt til nyere styresystemer.

Ældre Sagen er også på banen med petanque ved Fjordparken samt en cykeltur i august. Sidstnævnte afvikles under ledelse af Lars Roost fra Ulsted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste