Også denne sommer er der lagt op til en travl kræmmersæsonen hos Hals Strand Camping. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Travl kræmmersæson hos Hals Strand Camping
Kræmmersæsonen står for døren hos Hals Strand Camping. Som det har været tilfældet hver sommer siden 1985 er der også i 2018 gode udsigter til at gøre fine lørdagshandler.
Det første i rækken af kræmmermarkeder finder sted den 9. juni. I alt 8 markeder er på plakaten, inden der rundes af den 11. august. Hver gang krydres kræmmermarkederne med musikalsk underholdning på scenen og masser af muligheder for hyggelig, social adspredelse.