Træning for hjernen
Gymnastikforening åbner nyt hold, hvor man kan sende hjernen til fitness
BRØNDERSLEV: 25. oktober åbner Brønderslev Gymnastikforening for en lidt anderledes aktivitet, hvor man kan sende hjernen til fitness. Det er med konceptet SMART Training, som især er henvendt til seniorer. Det oplyser Brønderslev Kommune i en pressemeddelelse.
Nye kan stadig nå at melde sig til eller møde op. Holdet træner hver torsdag kl. 9-10 på Nordjyllands Idrætshøjskole.
SMART Training er bygget op om øvelser, der træner forskellige dele af hjernen. For eksempel kan det være en øvelse, hvor man skal huske, om man skal kaste en stor eller en lille bold, eller om det er dem begge, mens man samtidig svinger den ene arm til en bestemt rytme.