Trængsel på Møllegården
Der var trængsel på Møllegården ved Hallund, da der blev holdt åbent hus.
Fra dørene blev åbnet var der stort rykind af gæster, der ville købe nogle af de spændende juleting.
- Vi har arbejdet hele året på denne dag, fortæller leder af Møllegården, der er et aktivitets- og samværstilbud for borgere med udviklingshæmning, Peter Svendsen.
Alle værksteder bugnede af julegaveting. Det gælder keramikværkstedet, billedkunstværkstedet, glas- og træværkstedet samt syværkstedet. Ansatte havde travlt med at pakke ind, og der var kø ved bordene, hvor gaverne skulle pakkes ind.
I kantinen blev der serveret hjemmebagt kage, og der var rift om de mangeartede kager, der næsten nær det sønderjyske kagebords højder.
Møllegårdens Rockband gav også nogle numre, og der var rundvisning.
Overskuddet fra salget går til oplevelser for brugerne.