Træf med jæger
Tirsdag 13. marts klokken 13 er der tirsdagstræf - kun for mænd - på Brønderslev Bibliotek.
- Kom og hør Per Drustrup Larsen fra Øster Brønderslev fortælle om Sydafrika - både om at rejse i landet og at gå på jagt, lyder opfordringen fra bibliotekar Jytte Albrektsen.
Per Drustrup Larsen har stor kendskab til landet og øser ud af sin viden og om glæden ved at på jagt.
- Der venter alle et par timer i fornøjeligt selskab med Per Drustrup Larsen, der er en fremragende fortæller. Der er ingen tilmelding - bare mød op. Prisen er 25 kroner for kaffe og kage.