Billede beskrivelse

Tom Donovan i pavillonen

28. oktober 2017 kl. 08.27

Musikforeningen Shamrock holder årets sidste koncert i Den Runde Pavillon lørdag klokken 20.

- Vi får besøg af irske Tom Donovan, fortæller en lykkelig formand, Erik Bendtsen.

- Tom Donovan er en ægte irsk trobadour og en mesterlig entertainer, der som få forener egne sange og traditionelle irske ballader med sine underholdende historier i et show fyldt med ægte irske stemning og masser af humor.

- Tom Donovan har de seneste 17 år boet i Danmark og i 32 år været professionel musiker, og er en af de travleste sangere på den danske koncertscene. Han spiller i omegnen af 150 koncerter årligt, og publikum kan ikke få nok af Tom Donovan, så der er lagt op til en fornøjelig aften i Den Runde Pavillon, lover Erik Bendtsen.

Shamrock har planlagt tre koncerter i 2018. Der kan læses om dem på www.shamrock9700.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste