Tøjmoder præsenteres
Så er det atter tid til det årlige modeshow i Hallund. Det sker onsdag 11. oktober klokken 19.
Lokale damer viser tøj fra Nicoline i Dronninglund, briller fra Louis Nielsen og tasker fra Skohuset i Hjallerup. Som nyt input i år vil modellerne få håret sat af Jyttes Hårshop i Klokkerholm. Der vil være salg af keramik fra Anette Christensen, dukketøj fra Else Jensen, smykker fra Gade og Juul samt udstilling fra Filtestedet og sko og støvler fra Skohuset.
- Vi kan love en hyggelig og inspirerende aften, lover Lis Jørgensen fra Hallund-Hollensted Borger- og Idrætsforening.
Med i entreen er en forfriskning, kaffe og hjemmebag. Der udloddes gevinster på indgangsbilletten.
Lis Jørgensen understreger, at der skal ske tilmelding.