Billede beskrivelse

To vine sælges med tab: Alle skal kunne smage Jans flasker

07. juni 2023 kl. 14.00

Da Jan Lunde byggede Nygårdsminde Vingård i Brønderslev og anlagde vinmarker på de sydvendte skråninger, var det med ambitionen om at skabe et attraktivt sted for besøgende i hjertet af Vendsyssel.

Når vinsæsonen for alvor går i gang her i juni, bliver det med målet om, at alle skal have råd til dansk vin.

Vinbondeparret Gitte og Jan Lunde sænker nemlig prisen på to af deres vine til under produktionspris. Det er hvidvin og rosévin, der hver sælges for 100 kr. pr. flaske, skriver vinbonden i en pressemeddelelse.

Fra sur hobbyvin til professionel vin

Den danske vinproduktion har gennemgået en gevaldig udvikling.

Mange har formentlig smagt hjemmelavet vin hos et ældre familiemedlem, der synes det var hyggeligt at eksperimentere med dyrkning af vinstokke og fremstilling af vin. Desværre har det efterladt flere med indtrykket af, at dansk vin ikke er værd at drikke.

Virkeligheden er imidlertid en helt anden.Dansk vinproduktion har nu 30 års erfaring og står stærkere en nogen sinde før. Det er ikke usædvanligt at finde danske vine på vinmenuen på en Michelin restaurant, ligesom flere danske vinproducenter nyder anerkendelse i udlandet. Kvaliteten har ændret sig markant og dansk vin bliver mere og mere udbredt. Bæredygtighed og økologi er bl.a. befordrende for en stigende interesse.

Desværre er dansk vin forbeholdt de få, da vinen er forholdsvis dyr. Det vil Jan Lunde ændre på.

Dansk vin er dyr vin

Der er forbundet store omkostninger med produktion af dansk vin. Vinbonden bruger mange, mange timer i vinmarken for at sikre det bedste udbytte af høj kvalitet. Herefter er det op til vinmageren at fremstille selve vinen. For blot at få dækket produktions-omkostningerne, koster langt de fleste danske vine fra 200 kr. til 900 kr. Det vil Jan Lunde imidlertid gøre op med.

Det har fra vingårdens begyndelse været målet at sætte dansk vin på landkortet og gøre Nordjylland og særligt Vendsyssel kendt som vinregion. Derfor sænker Jan Lunde nu prisen på sine hvidvine og rosévine fra 250 kr. flasken til 100 kr. pr flaske. Det dækker langt fra produktionsomkostningerne.

Jan vil gerne udbrede kendskabet til dansk vin og få flere, til at drikke dansk vin.

- Alle skal have mulighed for at smage dansk vin og opleve, hvor godt det smager, fastslår Jan Lunde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste