Billede beskrivelse

To nederlag til Hot Shots

04. marts 2018 kl. 18.48

BFC Vendsyssel fik som ventet, ikke mange point med hjem fra kampene i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted, hvor de forsvarende mestre fra Benløse FC tog imod her i weekenden.

BFC Vendsyssel måtte inkassere to styks 10 måls nederlag, hvilket jo absolut ikke hjælper de blå drenges drømme om at gå videre til semifinalerne.

I lørdagens opgør, viste BFC Vendsyssel noget af den gamle BFC power i kampens anden periode, efter at være bagud 3-0 efter første periode. Man rejste sig og kom ud af anden periode med 7-6 i Benløse favør, men stadig 10-6 samlet set og i tredje periode tabte man så atter tråden og Benløses sekretariat kunne skrive 16-6 som resultat på kampprotokollen, efter de 3 gange 20 minutter var spillet.

I dagens opgør, søndag eftermiddag, var der ikke meget gejst tilbage i BFC Vendsyssels spillere, man tabte de 2 første perioder klart og spiller 0-0 i tredje og sidste periode, hvor Benløse FC Coach, Jens Hagbarth sætter sine reserver og unge spillere på banen, så de kan få noget slutspilserfaring. Kampen ender 10-0 til Benløse og BFC Vendsyssel måtte indkassere et såkaldt Æg, dvs at man slet ikke får scoret i kampen.

Kampfakta, Kvartfinale 1.:

Benløse FC-BFC Vendsyssel: (3-0, 7-6, 6-0) = 16-6 til Benløse FC

Mål/assists BFC Vendsyssel: Rasmus Rasmussen 3+0, Johan Uppström 1+2, Michael Andersen 1+1, Kasper Jensen 1+0 & Niklas Knøsen 0+1.

Kampfakta, Kvartfinale 2.:

Benløse FC - BFC Vendsyssel: (4-0, 6-0, 0-0) = 10-0 til Benløse FC

Næste Kvartfinale i denne serie spilles: lørdag d. 10 marts kl. 16.00 i Brønderslev Hallen og evt fjerde kamp skal afvikles søndag, tidspunkt er dog endnu ikke oplyst. tex

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste