To indbrud i Dronninglund
Nordjyllands Politi har modtaget to anmeldelser om indbrud i villaer i Dronninglund - der er blot 600 meter i fugleflugt mellem husene, så politikommissær Peter Skovbak vurderer, at det kan være samme gerningsmand. I den ene villa - på Geråvej - er der stjålet smykker og en bærbar computer. I den anden på Perikumvej er der blot stjålet smykker. Begge steder er tyven kommet ind ved at bryde et vindue op. Indbruddene er blevet opdaget mandag eftermiddag.