Billede beskrivelse

Tilfreds Peter Stecher trods konservativ tilbagegang

- Vi har jo været et helt nyt hold i Konservative, der skulle løfte arven efter Karsten Frederiksen

17. november 2021 kl. 00.51
Opdateret 17. november 2021 kl. 12.28

BRØNDERSLEV: Peter Stecher var - trods tilbagegang for Konservative i Brønderslev Kommune - en glad og lettet mand på valgaftenen.

- Vi har jo været et helt nyt hold i Konservative, der skulle løfte arven efter Karsten Frederiksen. Og det er vi lykkedes med - vi er gået en lille smule tilbage, men med det helt nye hold kan vi være rigtig godt tilfredse.

Ved de efterfølgende forhandlinger endte konstitueringen med Mikael Klitgaard som borgmester og Peter Stecher på viceborgmesterposten. Peter Stecher bliver desuden på posten som formand for teknik- og miljøudvalget og han får desuden plads i økonomiudvalget.

- Der er desuden også poster til vores andet mandat - så det er vi rigtig tilfredse med, sagde Peter Stecher efter midnat, hvor de personlige stemmetal endnu ikke var talt op.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste