Thybal på Trekanten
Aalborg Danse- og Spillemandslaugs traditionsrige efterårsbal byder i år på et Thy Bal af høj klasse. Det foregår på Trekanten 30. september kl. 19.30
Det er Trioen Bech, Bugge og Krak der leverer musikken. På klaver er det Malene D Beck, Kristian Bugge spiller violin og Kenneth Krak er på harmonika.
Den kendte spillemand i Thy Karl Skaarup, der nåede at holde sit 85 års jubilæum som spillemand inden sin død i 2013, repræsenterede den traditionelle Thymusik, og denne aften spilles der op til bal med udgangspunkt i repertoiret efter Karl Skaarup.
Malene D. Beck og Kenneth Krak spillede begge med i Skaarup Four og Kristian Bugge spillede i en årrække sammen med Karl Skaarup til bal på Hørdum Kro i Thy.