Tennissæsonen er i gang

Mange kom til standerhejsning i Brønderslev Tennis Klub

24. april 2019 kl. 15.58

BRØNDERSLEV: Brønderslev Tennis Klub er i gang med udesæsonen 2019, og det blev indledt med en standerhejsning 23. april.

- Det var en super standerhejsning, vi havde - med rigtig mange medlemmer. Så vi er godt i gang, lyder meldingen fra kasserer Else Simonsen.

Hun oplyser, at der er mange gode muligheder for at komme i gang nu, hvis man har lyst til at spille tennis.

- Vil man lige snuse lidt, kan man komme til Tennissportens Dag lørdag 4. maj fra kl. 10 til 12. Her kan man låne en ketsjer og prøve spillet med nogle af tennisklubbens medlemmer.

Sæson indledes også med introduktionsforløb for nye spillere både for børn, unge og voksne med uddannet træner, hvor man også kan låne en ketsjer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste