Teglportaler tager from
De flotte porte bygges op ved de forskellige indgange til Tegllunden
GANDRUP: Mens Tegllunden i Gandrup allerede er godt i brug, så er håndværkere for tiden i færd med at etablere portaler til det rekreative område vest for skolen.
I alt syv portaler bygges op ved de forskellige indgange til Tegllunden. Arbejdet udføres af murermester Jan Sanden fra Gandrup. Flere af portalerne etableres med matematiske figurer indmuret, og de kommer således også til at fungere som læringselementer for skolebørn og andre.
Gandrup Teglværk har sponsoreret materialerne til portalerne.