Billede beskrivelse

Tegllunden indvies

26. juli 2019 kl. 15.06

Der er lagt op til den helt store indvielse, når færdiggørelsen af det nye grønne byrum i Gandrup markeres. Den 21. august fejres Tegllunden med et arrangement for alle byens borgere.

I øjeblikket lægges sidste hånd på de murstensporte, der markerer indgangene til Tegllunden. Denne rummer endvidere skater- og parkourbane, udebordtennis, siddearealer og stisystemer. Ligeledes er der etableret et mindre amfiteater på det grønne areal.

Arrangementet løber af stablen mellem 16 og 18 med blandt andet skater- og parkouropvisninger på programmet. Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) forestår den officielle indvielse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste