Teater-oplevelser under Aalborg festival
Aalborg Festivals blev skudt i gang med et brag i sidste uge og stort set alt hvad der kan krybe og gå indenfor det aalborgensiske kulturliv er aktiveret.
Flere end 150 forskellige, fancy og festlige arrangementer løber af stablen hen over de næste 14 dage.
Og Teater Nordkraft holder sig naturligvis ikke tilbage.
I aften 23. august gælder det således forestillingen Inferno.
Her er rammen et raveparty for robotter inspireret af Dantes Inferno om de forskellige stadier af Helvede.
Man kan frit vælge om man vil kigge på som almindelig publikum eller prøve et exoskeleton selv og dermed blive en del af forestillingen.
Forestillingen spiller kl. 17 og 20 på Teater Nordkraft.
26. august bydes der på forestillingen Mob.
Det er et forrygende akrobatisk og musikalsk luftshow med franske Compagnie Transe Express.
Den spektakulære forestilling kan både opleves om eftermiddagen og om aftenen, og præsenteres i samarbejde med Skråen og Aalborg Festivals kl. 15.30 og 21 ved Honnørkajen.