Målgruppen er de 3 til 5-årige, når Det Hem’lige Teater 20. marts rykker indenfor i Stae Borgerhus. Foto: Allan Mortensen
Teater for de yngste
Det Hem’lige Teater kommer på besøg med teater i Stae
STAE: Stae Borgerhus danner 20. marts ramme om tankevækkende teater for de yngste. Det sker, når Det Hem’lige Teater rykker indenfor med forestillingen ”Ude”. Her sættes der fokus på det at blive valgt fra. Hvad sker der, når ens bedste ven ikke gider lege og hvordan bliver man gode venner igen? Det forsøger skuespillerne at besvare i en nærværende opsætning, der henvender sig til de 3 til 5-årige og deres forældre.
Stae Borgerforening er vært ved arrangementet, der begynder kl. 16.30.
Der er gratis adgang.