Tang er en sund spise

Intet sted i Danmark er der længere end godt et halvhundrede kilometer til den nærmeste kyst. Vi kommer der året rundt og nyder stranden, havet, vinden og er vi heldige, solen.

På stranden møder vi tang i bræmmer og efter hårdt vejr i meterhøje dynger. Tang er fællesbetegnelse for alle planter, der gror i have eller fjorde. Langt de fleste arter er sporeplanter, og de kaldes af fagfolk for alger. Kun få arter bl.a. ålegræs er blomsterplanter.

Tangen kan være irriterende for badende, og på varme sommerdage er lugten af gammel tang umiskendelig og ikke altid behagelig.

Men husk på at tangen kan være til megen fornøjelse. Mange slags tang er gode fødekilder, de er velsmagende og meget, meget sunde, og så er der nok af dem.

Vi har i Danmark ikke nogen tradition for at spise tang, og vi bor i den del af verden, hvor man spiser mindst af den. Visse steder bl.a. i Japan består befolkningens mad af op til 10 procent tang. Vi kender mest tangen fra sushi, som mange i Danmark nyder med stor fornøjelse.

Vi finder ingen egentlig giftig tang i Danmark, men ikke alle arter smager lige godt, og enkelte arter kan være usunde ved større indtag, eller hvis man bruger visse former for medicin.

Vil du i gang med at høste, tilberede og spise din egen tang, så er blæretang lige til at gå til og velegnet til fremstilling af f.eks. chips.

Blæretang er almindelig over hele Danmark, nem at kende og nem at finde, men her i Nordjylland nemmest at høste ved kyster med mange sten eller fast bund og uden for hård brænding. Blæretangen gror helt inde på lavt vand, og man kan ved lavvande nemt høste den, og gummistøvler er ofte tilstrækkelige.

Blæretangen er forsynet med luftfyldte blærer, der som små flåd holder tangen oppe i vandet. Karakteristisk for blæretangen er, at blærerne sidder parvis tæt på hinanden. Klem blærerne sammen og de sprænger med et lydeligt smæld. Blærerne blev tidligere dyppet i shellak og brugt som flåd på fiskeliner og endda som "perler" i halskæder.

Klip de øverste 10 centimeter af tangen af med en saks, så kan tangen gro videre. Skyl den grundigt i saltvandet, inden den kommes i spanden.

Undgå at samle løs blæretang, der er skyllet op på stranden, som regel er den ikke helt frisk, dog undtagelsesvis lige efter en storm. Undgå også at høste nær udløb i havet og i og ved havne, da den bundmaling der bruges på fiskekuttere og andre både forurener vandet.

Hjemme tørres tangen og klippes i passende stykker. Stykkerne vendes i olie, eventuelt sesamolie. Alt efter smag kan man tilsætte forskellige krydderier. Mulighederne er mange, og på nettet kan du finde et væld af opskrifter. Bøgerne "Naturens spisekammer" af Anette Eckmann og "Tang, grøntsager fra havet" af Ole G. Mouritsen er meget inspirerende at fordybe sig i, og her kan du finde masser af opskrifter med tang lige fra te til knækbrød.

Chipsene ristes, helst i en varmluftovn, ved ca. 135 grader. Når dine blæretangschips er blevet godt sprøde, kommer det store øjeblik, hvor de er klar til at nydes.

Og mens du, gerne sammen med et glas kølig øl eller hvidvin, nyder dine chips og får en helt unik smagsoplevelse, så tænk på hvor sunde de er. De er kolesterolsænkende, indeholder en rigdom af forskellige vitaminer, er rige på proteiner, indeholder jod som får skjoldbrugskirtlen til at danne hormoner, der regulerer stofskiftet, de er rige på fibre og sidst, men ikke mindst, de indeholder næsten ingen kalorier.