Talenter efterlyses
Brønderslev Kulturskole efterlyser talenter til hele to konkurrencer, der afvikles i juni.
Både konkurrencen Byens Bedste Band og Årets Barnestjerne holdes i år i forbindelse med Parkfestivalen, og det sker i Den Runde Pavillon.
Byens Bedste Band og Singer-songwriter holdes fredag 9. juni kl. 19.
- Her kravet at mindst en af deltagerne bor i Brønderslev Kommune. Der er afsat 20 minutter pr. band/solist. Det tæller selvfølgelig ekstra, hvis man har skrevet musikken selv, men man må også gerne spille kopinumre, fortæller leder af Brønderslev Kulturskole, John Fuglsang.
- Årets Barnestjerne" er for alderen 2. til 6. klasse. Og her er det ikke kun musik det drejer sig om. Er du bugtaler, danser, jonglør eller noget helt andet, er du og så meget velkommen, lyder det fra John Fuglsang.
Konkurrencen holdes søndag 11. juni kl. 11, inden Parkfestivalen starter.
Tilmelding til begge arrangementer kan ske ved henvendelse til Kulturskolen.