Tæt på mesterskab
BI’s rutinerede og hårdt fightende herrer i 40+ var få millimeter fra at gentage sidste års triumf ved landsmesterskaberne i indefodbold.
I finalekampen var stillingen 2-2 mod sidste års vindere af A-slutspillet fra Brande. Få sekunder før tid bliver bolden spillet op til en fri Lennart Bønnelykke, som kanonerer bolden på stolpen af det tomme mål. Med 2-2 var Brande ét mål bedre i samlet score og BI tager hjem med en ærefuld andenplads. Brande-kampen var kulminationen på en fremragende søndag, hvor Brian Thomasen og Lennart Bønnelykke fandt hinanden i et bevægeligt forsvarspil af høj klasse. Over midten var Mister 100 procent, Robert Nielsen en sand målmaskine og i målet fik Thomas Krog modstandernes skytter til at virke opgivende.
Weekenden startede ellers skidt for BI-holdet. Sidste års topscorer Tommy Dahl blev skadet under forberedelserne. Det betød, at holdet skulle spille hele weekenden uden udskiftere. Skaden gav også en usikker start, hvor det lørdag tog tid at spille holdet sammen. Kortspil mellem kampene og en god fest lørdag aften, var med til at skabe sammenhold og den kampånd der søndag kendetegnede holdet. HG fra København blev besejret 5-3 og trods 0-2 kom BI’erne tilbage og besejrede ligeledes Gistrup med 5-3.
- Vi var det eneste hold, men kun fire spillere. Uden hård vintertræning og spillernes forfinede teknik, var det aldrig gået. Nu var det en fornøjelse at følge holdet, udtaler Tommy Dahl, der med skaden skiftede rolle til holdleder og indpisker. Jeg håber, at vi næste år kan tage flere hold fra BI til mesterskaberne. Det er en fremragende turnering og smadder hyggeligt.