Superhelte synger børnesange

Handelsaften velsignet af varme og høj sol

31. maj 2018 kl. 23.07
Opdateret 01. juni 2018 kl. 07.01

BRØNDERSLEV: Det er en af de er satsninger, hvor det kan gå til en side eller den anden.

For det er svært at om vejret 31. maj 2018 på et møde i september året før.

- Vi har tre faste begivenheder hvert år, som vi fastlægger i september året inden. Det er den her i maj, en i august og så open by christmas. Dertil kommer så andre, som vi tager stilling til undervejs, fortæller Lars Bisgaard, handelschef i Brønderslev.

I år var heldet med dem, og Brønderslevs midtby var badet i sol hele dagen, hvilket også flere af de handlende bemærkede og huskede tilbage på tidligere år, hvor vejret havde været knap så godt.

Open by night handler selvfølgelig om at få folk i byen og helst bruge nogle penge også.

I år havde man allieret sig med fem superhelte i form af Spiderman og flere af hans med medhelte, som dagens børn især kender fra de mange tv-serier.

Selv om det er lidt svært at se for sig at se de fem kanonstærke og hårdtslående tegneseriehelte synge Lille Peter Edderkop, så gik de udklædte figurer rent ind hos de mindste.

De små ville også blive efter sceneoptrædenen, så de kunne få en autograf med hjem.

Uden at vide det nøjagtigt, så mener Lars Bisgaard, at omkring 40 medlemmer af Brønderslev Handel var med på ideen en dag i superheltenes tegn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste