Billede beskrivelse

Sundhedsugen løber af stablen

09. maj 2017 kl. 09.04

AALBORG: Denne uge er der gang i den årlige sundhedsuge på Aalborg Kommunes aktivitetscentre. Derfor vil der være mulighed for en række aktiviteter med fokus på sundhed.

Onsdag klokken 11 vil der være sanseløb i Østerådalen. Klokken 9.30 går turen fra Grønlandstorv til Østerådalen. Samme dag klokken 10 er der gåtur med Annebergcentret til den nye kulturbro.

Dagen efter kører Liselund i Vodskov gennem Hammer Bakker med hestevogn. Tre hestevogne fra Holtetgård ved Hjallerup kører omkring 30 brugere ud i landskabet. Kørestol og rollator er ingen hindring, og turen tager omkring en time. Torsdag er der også pop-up mosteri klokken 9.30 på Lions Parken i Nørresundby. Her laves der snaps, most og smoothies klokken 9.30.

Samme dag klokken 10 er der fælles bevægelsesdag for aktivitetscentrene Smedegården, Gistrup og Klarup med fællesspisning til frokost. Det foregår på Smedegården i Aalborg Øst.

Under sundhedsugen samles der penge ind til Broen Danmark, som er en upolitisk organisation, der støtter udsatte børn. Det er for eksempel gennem betaling af kontingent til sportsklubber og andre fritidsinteresser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste