Sultan i den runde
Årets korteste dag markeres med et besøg af ikke mindre end en sultan. Det er Sultanen fra Alibabas Karavane, der lægger turen forbi. Hans borgerlige navn er Karsten Højen.
- Det er kulturgruppen i Borger9700, der står bag årets korteste dag, som markeres søndag 17. december klokken 15.
- Det bliver en rigtig hyggelig eftermiddag både for børn og voksne, lover Else Simonsen fra kulturgruppen.
Sultanen fra Ali Babas Karavane vil trylle og fortælle fra sin magiske verden for både børn og voksne.
- Der kommer også otte dygtige piger fra Brønderslev Kommunes Kulturskoles talentlinje, der under ledelse af Dorthe Græsborg Frederiksen synger julesange og slutter med at synge en fælles julesang, inden vi går hver til sit for at fejre julen, fortæller Else Simonsen. Der er gratis adgang, og vi håber at se rigtig mange til denne eftermiddag. Der er gratis saftevand til børnene.
Sultanen fra Ali Babas Karavane er én af Danmarks mest erfarne og mest populære børneunderholdere. Han evner at fange sit publikum ind i et magisk og eventyragtig trylleunivers, hvor publikums reaktioner skifter mellem måbende forundring og spontane latterudbrud. Børnene inddrages i showet - og er højlydt med og dybt engageret under hele showet. Tilstedeværende forældre og andre voksne går Karsten Højen er 63 år og er fra Brovst. Ud over at være tryllekunstner, gøgler, musiker, koncertarrangør, foredragsholder og børneunderholder arbejder han som direktør og kulturformidler i Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt i Aabybro.
Artisten er dybt professionel og har i mere end 40 år stået på de skrå brædder og på gader og torve overalt i landet og har fornøjet, forundret og forbavset børn og voksne i tusindvis. Hans show er varmt, komisk og kærligt - og hans optræden er altid med dyb respekt for sit publikum. Hans kostume og scenografi er meget farverig. Han optræder for alle aldersklasser og såvel i store som i små forsamlinger.