Billede beskrivelse

Succesen vokser: Over 700 var til 90’er fest

12. februar 2024 kl. 16.16

Hårpynt - og masser af det, er formentlig noget de fleste husker fra 90’erne. Og Eurodance-tonerne, selvfølgelig. 

Begge dele var der masser af den forgangne lørdag i Spar V-hallen i Jerslev. 

Her var der inviteret til stor 90’er-fest med alt, hvad man kunne ønske sig af nostalgi fra årtiet, hvor mange af deltagerne var unge. Arrangementet trak dog folk til i alle aldre. Også de helt unge, der aldrig har levet mens Spice Girls og Dr. Alban huserede hitlisterne.

Billede beskrivelse

Jerslev-Sterup Idrætsforening var vært ved arrangementet. Det var den tredje 90’er fest i rækken, og det bliver ifølge barchef Kasper Pølund en stadig større succes. 

- I år solgte vi samtlige 725 billetter på en time. Det er helt vildt og slet ikke noget vi havde drømt om, da vi første gang lancerede en 90’er-fest. Men folk kommer langvejs fra. Faktisk fra det meste af Nordjylland og jeg kan godt garantere, at vi gentager eventen i 2025, fastslår Kasper Pølund.

Aftenen bød i øvrigt på et forrygende show med DJ Freedom. Desuden kunne deltagerne nyde en indbydende menu tilsat rigelige forsyninger fra baren.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste