Billede beskrivelse

Strid blæst stoppede anløb

Krydstogtskibet Viking Sky måtte opgive at sejle ind i Limfjorden og videre til Aalborg

14. juni 2017 kl. 10.05

Stærk blæst og vanskelige strømforhold i Limfjorden tvang det store krydstogtskib Viking Sky i knæ og fik skibets kaptajn til helt at opgive en indsejling i fjorden.

Kaptajnen traf sin beslutning udelukkende af sikkerhedsmæssige grunde, og han og skibet måtte således nødtvungent opgive det planlagte anløb i havnen i Aalborg.

Krydstogtkæmpen har på den nuværende sejlads ikke færre end 928 gæster af flere forskellige nationaliteter om bord, og de måtte skuffede og ærgerlige acceptere, at det imødesete besøg i Aalborg må vente til en anden god gang.

Gæsterne fik på den måde en virkelighedstro smagsprøve på sangen "Blæsten går frisk over Limfjordens vande".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste