Stort rykind i husflidsskolen

09. april 2018 kl. 06.03

Malerier og keramik, patchwork, træarbejder og meget andet kunsthåndværk kunne i weekenden opleves på tætteste hold. Hals Husflidsskole benyttede både lørdag og søndag på at afrunde sæsonen med den traditionsrige forårsudstilling. Det trak begge dage masser af publikummer indenfor i de hyggelige lokaler på Vinkelvej. Her var kursister og instruktører på plads med blandt andet arbejdende stande, lotteri, café og tombola. Gevinsterne androg såvel sponsorgaver fra byens næringsliv som effekter af husflidsskolens kursister.

De fleste kurser er afsluttet for denne gang, men efter sommerferien er der igen fuldt program i Hals Husflidsskole.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste