Billede beskrivelse

Store hyledag onsdag

29. april 2017 kl. 08.07

Man skal bare forholde sig rolig, når sirenerne lyder på onsdag. Poltiet og Beredskabsstyrelsen tester sirenerne og appen Mobilvarsling landet over onsdag klokken 12.

Der er altså ikke fare på færde, når sirenerne lyder den dag, men det er vigtigt at vide, hvad man skal gøre i en faresituation.

Sirenerne kan varsle hele befolkningen på én gang og sættes i gang af politiet, når der ved større ulykker og katastrofer er akut fare for mennesker eller bygninger. Når varslingssignalet lyder, skal man:

- Gå inden døre, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.

- Afvente information fra DR eller TV2.

Når faren er overstået, vil sirenerne afgive afvarslingssignalet, og medierne vil orientere om, at der er sket en afvarsling.

Ring ikke til 1-1-2, fordi sirenerne afgiver signal. Unødvendige opkald om sirenesignalet kan nemlig blokere alarmcentralen for livsvigtige meddelelser.

- Har du downloadet appen Mobilvarsling vil du opleve, at din smartphone hyler med, når sirenerne testes. Mobilvarsling udsender beredskabsmeddelelser fra myndighederne, varslinger om storm, orkan, kraftig regn, skybrud og snestorm fra DMI samt særmeldinger fra Vejdirektoratet om akutte motorvejs- og brospærringer af længere varighed.

Døve og hørehæmmede har mulighed for at tilmelde sig en sms-service, der udsender en sms med info om hændelsen. Sms-systemet testes også på Store Hyledag.

Tilmelding på http://brs.dk/beredskab/varsling/smsvarsling/Pages/sms-varsling.aspx

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste