Stor succes: Mogens Dalsgaard sørgede for, at Jernstøberiets første koncert spillede

Det var en flot debut, Jernstøberiet i Asaa havde som koncertsted, da man i sidste uge havde inviteret til den først koncert på stedet, man ihærdigt arbejder på at omdanne til kulturhus for hele byen. Man startede med en solist fra den øverste hylde, nemlig pianisten Mogens Dalsgaard, der har et ganske særligt tilhørsforhold til stedet. Han er nemlig født og opvokset i Asaa.

At det var et populært valg at invitere ham sås tydeligt, da de 150 billetter blev revet væk.

150 havde sikret sig billet til den første koncert i Støberiet. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Det er en debutkoncert for os, men det er det bestemt ikke for vores solist, der debuterede for næsten 60 år siden, sagde formanden for jernstøberiet, Villy Mortensen, i sin velkomst, hvor han også gav udtryk for sin store glæde over, at Mogens Dalsgaard havde sagt ja til at optræde og endda uden honorar.

Herefter indtog Mogens Dalsgaard scenen, og han blev modtaget af minutlange klapsalver fra et publikum, der havde set frem til denne begivenhed. Han lagde ud med et kort nummer af Grieg, hvorefter han rejste sig for at fortælle om musikken og om sin lange karriere.

- Jeg er født i inspektørboligen på Asaa Skole, som min far var leder af. Der var absolut ingen tradition for musik i familien, fortalte han.

- På en eller anden måde fik jeg gennemtrumfet, at jeg kunne gå til klaverspil. Det var frøken Nielsen, der kom cyklende en gang om ugen og lærte mig de første toner på et lille pianette, vi havde i stuen. Det gjorde hun et par år, men så blev hun pludselig til fru Jørgensen og stoppede. Hun nåede dog at sige til min far, at det nok var den vej, jeg skulle gå. Det var jeg glad for, da jeg vist ikke var noget geni i skolen, fortalte han.

Mogens Dalsgaard nød helt tydeligt, at han var på hjemmebane og tilbage i sin barndoms by. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Senere fik han en anden spillerlærerinde, kom på konservatoriet, og så er resten historie.

Mange anekdoter blev det til i løbet af aftenen. Alle fortalt med humor og ironi. Som da den unge rejsekonge Simon Spies havde købt et flygel eller en ’kasse’, som han kaldte det, til en million.

- Forhandleren ville sikre sig, at Spies var tilfreds med instrumentet, så da flygelet skulle afleveres, bad han mig om at tage med og spille lidt. Spies spillede selv en smule. Jeg tog med og spillede på det nye flygel. Imens vandrede Spies rundt i lokalet for at høre lyden. Da jeg var færdig, var hans eneste kommentar: Du har bare øvet lidt mere end mig!

I løbet af aftenen gav Mogens Dalsgaard mange prøver på sit store repertoire. På programmet var værker af Grieg, Chopin, Schumann, Gershwin og flere andre. Alle numre klarede den erfarne pianist uden noder. Han havde spillet dem alle utallige gange i løbet af sin lange karriere. De sad på rygraden.

- Det smukkeste ved musikken under en koncert er stilheden, fortalte han.

- Når folk sidder musestille og lytter til musikken. Det er smukt, og det elsker jeg, sagde Mogens Dalsgaard. Publikum sad stille under koncerten, men bagefter brød klapsalverne løs, og det begejstrede publikum rejste sig og klappede i adskillige minutter. Succesen var hjemme.