Stor stævne-oplevelse for unge Ulsted-skytter
10 unge skytter fra Ulsted Skytteforening deltog forrige weekend ved DM-stævnet i Vingsted. Syv af Ulsted-skytterne dystede med kaliberrifler, mens 3 af dem både skød med kaliber- og luftrifler. Weekenden forinden deltog Thomas Bøg fra Ulsted desuden ved DM i luftpistol, og i det hele taget kan de unge Ulsted-skytter ifølge foreningen se tilbage på en kæmpe oplevelse.
På billedet ses fra venstre Anna Nørregaard, Sarah Alcayde Larsen, Emil Rimer, Christian Alcayde Larsen, Ole M. Nielsen, Maria Lindegaard Nørregaard og Mikkel Hansen. Camilla L. Ravnsbæk var fraværende ved fotograferingen. Privatfoto