Billede beskrivelse

Stor opbakning til karnevallet

17. juni 2017 kl. 09.36

Andelen af det man kan kalde loyale karnevalister er støt stigende - og det har Foreningen Karneval i Aalborg det super godt med.

I år blev der solgt 39.000 loyalitetsarmbånd til karnevalisterne - og det betyder, at flere end halvdelen af de aktive i Aalborg Karneval i år støtte op med køb af et loyalitetsarmbånd.

- Vi har gennem de seneste år oplevet en stigende opbakning fra vores karnevalister, og det er vi selvfølgelig utrolig stolte og glade for, fortæller talsmand Mette Bugge fra Foreningen Karneval i Aalborg.

Den positive ånd smitter af på økonomien, og de solgte loyalitetsarmbånd er da også udtryk for en vækst i forhold til sidste på på 20 procent.

- De endelige regnskabstal er endnu ikke gjort op, men vi holder vores budget. Også selv om vi i år valgte at investere ekstra i udsmykningen af byens rum og i sikkerheden omkring vores begivenheder, siger Mette Bugge.

Den positive ånd og store opbakning viser sig også fra andre sider.

Således havde Aalborg Karneval ingen problemer med at tiltrække de omkring 1.500 frivillige hjælpere, der skulle til for at skabe et sjovt, trygt og sikkert karneval.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste