Billede beskrivelse

Stor donation til Ulsted Boldklub

14. februar 2018 kl. 07.39

Der var grund til glæde hos Ulsted Boldklub den forgangne tirsdag. Klubben modtog således en massiv donation fra Sparekassen Vendsyssels Fond, Ulsted. Hele 175.100 kr. tikkede ind på kontoen i form af et økonomisk tilskud for 2018.

- Det er vi rigtig glade for, siger formanden for Ulsted Boldklub, Uffe Thomsen.

- Vi har planer om at udvide vores aktiviteter i retning af flere individuelle muligheder. Vi er i gang med en ombygning, der blandt andet skaber mulighed for bordtennis og billard. Og her kommer pengene jo til god hjælp, konstaterer formanden.

Næstformand i fonden, Søren Batsberg og afdelingsdirektør Søren Brix Kjelgaard stod for overrækkelsen af den flotte donation.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste