Billede beskrivelse

Støtte til foreningerne klar

01. december 2020 kl. 10.08

Ved det senste byrådsmøde i Brønderslev Kommune blev beslutningen om at fremrykke en særlig coronapulje til foreningslivet godkendt. Puljen er på 850.000 kroner, som fordeles med 100 kroner per medlem under 25 i kommunens foreninger. Salen debatterede fordelingen af midlerne, og hvorvidt det var sket i samarbejde med idrætssamvirket, da det jo kun er de unge medlemmer og ikke særligt trængte foreninger, der får glæde af dem. Beslutningen om fordelingen var foretaget i fritids- og kulturudvalget, og det er sket med igennem dialog med samvirkerne, der ifølge udvalgsformand Margit Chemnitz (V) støtter op om udvalgets beslutning. Coronasituationen generelt blev også debateret, og der var flere der belyste, at man nok også var nødt til at tænke på bl.a. foreningslivet i 2021 som konsekvens af covid-19. Den særlige coronapulje var budgetteret til 2021, men man valgte at fremrykke udbetaling til nu, så foreningerne hurtigere fik flere penge mellem hænderne.-gull

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste