Stjernestøv i Jerslev Kirke
Søndag klokken 16 kan man i Jerslev kirke være med til at fejre julens komme. Julen bliver sunget ind af kirkens børne- & ungdomskor og kirkens voksenkor, der glæder sig til at synge for og sammen med de fremmødte.
Kirkens organist Jørn Andersen har samlet en håndfuld musikere - Mikael Skjødt Sørensen sang, guitar, René Olesen cornet, Dagmar Hansen bas, Carsten Kær Nielsen klaver, Karin Bienz tværfløjte, Viggo Frank blokfløjte og John Vinther diverse instrumenter - som akkompagnerer sangerne.
Tenna Lyng Svensson vil sørge for stemningsfuldt lys til julekoncerten. Der vil være både fællessang og solosang, oplæsning samt kormusik og Luciaoptog.
- Så kom og tag del i kirkens julekoncert og støt op om det lokale musikliv, opfordrer organist Jørn Andersen. Der er gratis adgang for alle, lyder det fra Tenna Lyng Svensson fra kirken.