Stemningsfyldt lysfest

09. februar 2018 kl. 00.16

Udenfor var der koldt og mørkt, men inde i kirken skinnede stearinlysene trygt og hyggeligt. Og netop mørket som det, der får os til at sætte særlig pris på lyset var temaet til årets kyndelmisse i Mylund Kirke forleden.

Forholdet mellem lys og mørke, vinter og sommer var i fokus både i sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersens prædiken og i de mange smukke korsatser med pastoratets børne-, ungdoms- og voksenkor.

Musikken var en blanding af forskellige genrer, der i kombination med akkompagnement fra klaver, fløjte og kontrabas gjorde kyndelmissefejringen til en smuk og stemningsfuld oplevelse.

Efter lysfesten kunne de mange fremmødte kirkegængere styrke sig på en kop kaffe og en varm pandekage, før de igen måtte have overtøjet på og ud i vintermørket.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste