Stemningsfuld julekoncert
Et halvt hundrede tilhørere var på plads, da Ulsted Kirke søndag eftermiddag dannede ramme om en julekoncert. De to operasangere, Hanne Hohwû Houmøller og Erik Bekker Hansen bidrog på stemningsfuld manér med både danske som engelsksprogede julesange.
"Der er noget i luften", "En rose så jeg skyde" og "Barn Jesus i en krybbe lå" udgjorde en del af repertoiret. Det omfattede desuden engelsksprogede sange som "When you Wish", "It’s the most wonderfull time..." og "Sleigh ride". Ligeledes blev der sunget tre fællessalmer i skikkelse af "Blomstre som en rosengaard", "Julen har englelyd" og "Dejlig er jorden".
Hanne Hohwü Houmøller og Erik Bekker Hansen blev akkompagneret af organist Hanne Nørtoft Rasmussen.