Startskud til Nordjylland Rundt
Den nordjyske klassiker skydes i gang 10. juni
Lørdag 10. juni vrimler cykelryttere ud af Aalborg Kaserne. Og ikke uden grund for denne lørdag er noget ganske specielt.
Det er nemlig rammen for en virkelig nordjysk klassiker - nemlig cykelløbet Nordjylland Rundt.
Allerede kl. 7 lyder startskuddet til det første felt på 50 ryttere, som skal af sted på den lange rute på hele 260 kilometer, hvor ikke mindre end 1200 højdemeter skal forceres.
Den tidlige start har arrangørerne nøje planlagt ud fra et ønske om at deltagerne skal langt ud på ruten for skabe spredning i de mange felter inden formiddagstrafikken tager til frem mod middag.
Omdrejningspunktet for løbet er Aalborg Kaserner i Nørresundby.
Her går starten og her slutter løbet på løbebanen, som i anledning af løbet er en omdannet til en velodrom.
Men inden man når velodromen skal man altså ud i en ordentlig gang pedaltramp.
De lange ruter tager deltagerne med rundt i hele Vendsyssel.
Fra de snorlige og forblæste landeveje ved Store Vildmose over de skarpe bakker i skovene ved Jyske Ås til de snoede landeveje ved indsejlingen til Limfjorden i Hals.
Løbet byder også på kortere distancer.
Man kan således vælge Lady Tour eller Skoda Tour, som begge har en distance på 85 kilometer med to indlagte stop, hvor rytterne kan få tanket energidepoterne op.
Bag løbet står Cykle Clubben Hjørring og Aalborg Cykle-Ring .