Billede beskrivelse

Stafet For Livet havde meget vellykket kunstauktion

10. september 2024 kl. 06.01

BRØNDERSLEV: Der var en smule nervøsitet hos de frivillige, der arrangerede weekendens kunstauktion i Den Runde Pavillon i Rhododendron Parken.

- Vejret var jo fantastisk, så vi var lidt bange for, at folk ville vælge at tage en tur til stranden i stedet for at komme til vores kunstauktion, siger Lone Lønbro Jensen, der er formand for Stafet For Livet.

- Men der var et rigtig pænt fremmøde hele dagen, og det er vi meget glade for, fortsætter Lone Lønbro Jensen.

Billede beskrivelse

Auktionen var bygget op om en donation på 210 kunstværker fra arvingerne efter Galleri Beck.

- Vi er dybt taknemmelige for den flotte donation, og nu kan vi igen sende en flot sum penge til Kræftens Bekæmpelse, siger Lone Lønbro Jensen.

Overskuddet blev på 32.870 kr., som bliver til glæde for Kræftens Bekæmpelse. Der allerede fik overskuddet efter Stafet For livet arrangementet, som var på hele 440.000 kr.

Billede beskrivelse

Nogle få kunstværker blev ikke solgt under auktionen. De vil nu blive udstillet i samarbejde med kunstner Dorthe Stiller i de tomme forretningsvinduer i Bredgade 34-36. Opstillingen af billeder og pris-mærkater er allerede i gang, og Stafet For Livet håber de sidste kunstværker bliver solgt inden jul.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste