Søspejderne i Hals er draget på sommertogt. Det er blandt andet sket med sponsormidler fra Sct. Georgs Gilderne i Aalborg og Hals Sø's Venner. Forleden lod spejderne sig forevige i selskab med repræsentanter fra sponsorerne. Privatfoto Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Sponsormidler til spejdertogt
Søspejderne i Hals benyttede den forgangne torsdag på at holde afslutningsfest inden sommerferien. Aftenen blev fordrevet med fremstilling af Sankt Hans-heksen og indtagelse af pizza, inden Per Bluhme Larsen fra Sct. Georgs Gilderne i Aalborg og Per Munk fra Hals Sø’s Venner kiggede forbi. De to havde medbragt sponsormidler til spejdernes sommertogt med det gode skib "Klitta". Togtet løber af stablen i skrivende stund, hvor søspejderne blandt andet runder Fyn og besøger Samsø. Spejderne er tilbage i Hals 2. juli, hvorefter der er ferie frem til den 10. august.
Alle fra 3. klasse og opefter kan deltage i aktiviteterne ved Søsportscentret på jollehavnen i Hals.