Spillere trodsede kulden
Hele 17 herreseniorer fodboldspillere trodsede kulden på Intersport Arena og mødte frem til standerhejsning i ØBI lørdag over middag. Klubben havde også fået en del afbud op til seancen, sikkert på grund af det kolde vejr. De der var mødt frem tacklede vejret på forskellig vis, enkelte iført shorts og bare ben, det selvom termometeret døjede med at komme nå op på énj plus grad, andre var formummet bag halstørklæder, handsker og tophue.
Folkene bag ØBI’s fodboldbestyrelse og holdledelsen tog imod spillerne ved klubbens flagstang, lige som hos spillerne, var nogle ledere desværre også forhindret, men alle tilstedeværende bakkede op om den officielle start på fodboldsæsonen 2018. Årets spiller sidste sæson, Mark Lund Andersen og ØBI Fodbold Forkvinde, Annitta Baun hejste i fællesskab Dannebrog til tops i klubbens flagstang, hvorefter spillere og trænere bevægede sig ud på de kolde baner.
Efter en god times træning på de frosthårde fodboldbaner, var ØBI vært ved en kærkommen omgang skoldhed hønsekøds suppe til de forfrosne spillere, inde i den dejlige varme i Samlingshuset..
Efter suppen, orienterede Træner Jørgen "Jøsse" Larsen om sine planer for sæsonen. Blandt andet går han over til at træne mandag og torsdag klokken 18.30, i stedet for tirsdag og torsdag, dette sker i samarbejde med ØBI´s Håndboldafdelingen, så at man ikke ramler sammen med træning på samme tidspunkt. Første træning er allerede mandag 12. februar.
Jørgen Larsen kom også ind på, hvilke spillere der spillede på førsteholdet og det er altid spillerne som han ser oftest til træning, i hans optik findes der ingen genveje til en plads på førsteholdet. Kommer nogen for sent til kampstart, så starter man på bænken uanset hvad man så hedder og hvem man er.
ØBI er tilmeldt en lokal træningsturnering op til sæsonstarten, modstanderne er Hørby og Sulsted på hjemmebane og Langholt på udebane, kampene går fra 17. april og frem til sæsonstarten, således at man har en god chance for at spille holdet ind.
Der arbejdes på et gratis kampprogram til alle tilskuere på hjemmekampene samt tegning af målaktier til førsteholdets kampe, fortalte Søren Hvidgaard fra Fodboldudvalget og som også er andenholds træner. Sammen med spillerne Mads Hansen og Peter Stavad, arbejder Søren på at få realiseret et lille program med kamp optakt og lidt promotion af sponsorer mm. Målaktierne skal gerne betale, for at få indkøbt og opsat såkaldte fangnet bag målene på kampbanen, således at man ikke skal løbe en halv kilometer når nogen skyder forbi målene.
I øvrigt kunne Søren Hvidsten oplyse spillerne om, at man endnu ikke har taget beslutningen om ØBI stiller med to serie 5 hold eller kun ét og om der bliver et serie 6 hold. Den beslutning tages først i marts og det sker ud fra antallet af spillere i truppen.tex